~

VELKOMMEN TIL MIT KUNSTUNIVERS

Jeg er billedkunstner og arbejder med maleri i et personligt og sanseligt udtryk, hvor farver, kontraster og menneskelige fortællinger er i centrum. Mine værker spænder fra det rå og umiddelbare til det mere stille og eftertænksomme – og fælles for dem alle er ønsket om at skabe noget, man kan mærke.

Jeg arbejder også på bestilling og maler portrætter af mennesker, du har kær – som en personlig og varig fortælling på lærred.

Mit atelier er åbent efter aftale, og du er altid velkommen til at kigge forbi og opleve værkerne i deres rette omgivelser.

Jeg er særligt interesseret i at indgå samarbejde med gallerier, hvor mine værker kan indgå i en professionel ramme og nå ud til et større publikum.

Følg gerne med på min Instagram, hvor jeg deler glimt fra mit atelier og min hverdag som kunstner.

~

HØNEMOR ~ akryl på lærred ~ 100X120 cm

Hønemor er et af mine seneste værker.

Jeg har haft en længsel efter at løsne op. Slip det perfekte og lade penslen få lidt mere frihed. Det her værk er resultatet af flere måneders arbejde hen over vinteren, hvor jeg har øvet mig i netop det, at give slip. Og jeg kan mærke, at det er lykkedes. Der er noget mere levende, mere ægte i strøgene.

Når jeg maler, falder der ro på

Når jeg maler, falder der ro på Jeg har en hjerne, der sjældent står stille. Tankerne bevæger sig hurtigt, og der er ofte mange spor i gang på én gang. Men når jeg står foran lærredet, sker der noget andet. Her finder jeg ro. Her samler tingene sig. Jeg går ind i en tilstand, hvor tiden forsvinder, og hvor penslen får lov til at føre an. Det er næsten som en form for zen – et sted, hvor jeg bare er, og hvor det, der skal frem, får lov til at flyde. Det er her, mine værker bliver til. Ikke kun som billeder, men som en måde at være i verden på.

Jeg maler, fordi jeg har brug for det. Fordi det giver mig ro. Og fordi jeg elsker at skabe noget, der kan mærkes – både for mig selv og for dem, der møder mine værker.