Mesterværker

Tid skal der til for at skabe mesterværker

Tid skal der til for at skabe mesterværker. Det overrasker mig stadigvæk, efter så mange år som maler, hvor lang tid det tager at skabe et tilfredsstillende kunstværk. Dog er jeg blevet meget bedre til at acceptere at det tager den tid det tager. Denne utålmodige sjæl jeg er har ofte bragt mig ud i situationer, hvor jeg har været ved at opgive et stærkt og rigtig godt værk, tjaa somme tider er jeg endt med at male det over, simpelthen fordi jeg ikke har kunnet lægge penslen fra mig, og holdt den alt-afgørende pause. Heldigvis skulle jeg gerne lære af mine fejl, og det er præcis det jeg har. Men jeg kan stadig blive total rasende når mit overskud brister…

Jeg er i gang med dette værk som jeg er helt utrolig glad for allerede. Jeg kan blive helt skræmt ved tanken om at jeg skulle miste tålmodigheden og lade min midlertidige vrede (som stadig opstår) ødelægge denne skønne proces – LYT LYT LYT, så skal det nok gå godt 🙂

Mesterværker
Proces

Kvinden ovenfor er første værk (i proces) i en ny serie jeg vil kalde TRUST. Det bliver en række portrætter sammen med et andet levende væsen som beskriver tillid og glæde. Min seneste miniserie kaldte jeg SMILE, disse værker kan man se her.

Gul fugl

Nye omgivelser og atelier

Jeg flytter i ny lejlighed i morgen sammen med min kæreste. Jeg glæder mig som et lille barn til at dele min hverdag med manden i mit liv. Her får jeg et nyt atelier hvor jeg skal fordybe mig en hel masse. Nu er det snart tid til at komme ud over scenekanten og præsentere min kunst ude i den virkelige verden. Jeg håber det hele bliver taget godt i mod. Jeg vil i hvert fald gøre mit for at lukke interesserede ind i min kreative verden her på bloggen, på Facebook og Instagram.

Følg endelig med i processen med kvinden og fuglen som det skrider frem 🙂

Til sidst vil jeg ønske alle en GLÆDELIG JUL SAMT ET LYKKELIGT NYTÅR…

3 kommentarer til “Mesterværker”

  1. God jul Jane ❤️ Bliver glad i hjertet over at høre du er klar ❤️ Verden har brug for en kunstner som dig. Du er unik og helt igennem fantastisk ❤️

Skriv gerne et svar

Scroll til toppen