Kategoriarkiv: Inspiration

Art Herning på en kold søndag

Et besøg på Art Herning i dag og en visuel
forelskelse.

Stort set en skøn kunstmesse med rigtig mange professionelle og interessante kunstnere, men der vil altid være nogle der gør større indtryk end andre. Jeg bliver meget mæt når jeg møder SÅ meget kunst et sted, og det er først på turen hjem jeg kan sortere…

I dag er der tre kunstnere der virkelig har gjort indtryk og som jeg ikke kan få ud af mit hoved wauw! Og helt klart har jeg forelsket mig i Steen Larsen’s værker. Her var jeg ved at falde helt på halen. Jeg blev helt væltet omkuld da kom ind på Galleri NB’s stand og oplevede Steen Larsen’s værker. Kærlighed ved første blik, og jeg ville ønske at jeg kunne tage et af dem med mig hjem…
Steen’s farvevalg giver mig stor inspiration til egne værker pt.

Steen Larsen

Mit første møde med Steen Larsen’s værker var på Silkeborg Bad for 1 1/2 år siden – også her var jeg helt solgt!
Sabine Beyerie
Kunstneren Sabine Beyerie gjorde også et positivt indtryk på mig. En tysk maler, bosat i Berlin.
Hendes malerier er drømmeagtige, nærmest surrealistiske scener, som er fortællinger, selvom mennesker for det meste er fraværende.
Også hende var repræsenteret hos Galleri NB.

Sabine Beyerle

Morten Schelde
Den sidste jeg husker meget tydeligt var Morten Schelde’s tegninger på papir. Morten tager os med ind i et rum hvor lyset har den fulde opmærksomhed og jeg drages af stilhed og tomhed. Streg på streg og et enkelt farvevalg – det er kunst… Værkerne var at finde på Galleri Susanne Ottesen’s stand.

Morten Schelde

Nu mærker jeg kreativiteten kommer sammen med den ventede snestorm – jeg må i gang…

Så let som ingenting…

Der findes ikke nogen undskyldning, herhjemme for at lave et hurtigt,  lækkert og velsmagene måltid, på en helt almindelig kedelig mandag i gråvejr – alt det grå forsvinder hurtigt når man kigger ned i en wok fyldt med yndlingsgrøntsager… denne her farvesymfoni tog kun 1/2 time…

Wok med torsk

OPSKRIFT:
Du kan vælge lige de grøntsager du bedst kan li´
I dette her tilfælde…

1 helt af de der kæmpe hvidløg
1 bundt forårsløg
15 champignon
1 hel stor rød pepper
1 hel squash
1 halv broccoli
1 dl fiskesause – denne her er rigtig god FISKESOVS
1 spsk sød soya Ketjap manis – u-undværlig denne her
2 spsk ristede sesamfrø

500 g torsk dampes og tilsættes retten til sidst…

Alle grøntsager snittes meget fint, Blancher hvidløg og forårsløg, derefter champignon for sig selv til væsken er fordampet. Tilsæt resten af ingredienserne og til allersidst broccoli, som bare lige skal have varmen. Til aller aller sidst vendes torsken forsigtigt i, kødet må gerne falde lidt fra hinanden.

Min totale ynglingskniv til at fin-snitte mine grøntsager, er denne, købt hos Søsterne Grenes til 6,-

total_ynglingskniv

Frikkes konfirmationskage – Red Velvet Cake

Min kære datter skal konfirmeres bededag og ønsker sig denne smukke tøsekage “The Red Velvet Cake”  jeg tænker at vi nok hellere må komme i gang med at øve os – den ser ud til at smage som en drøm 🙂

Red Velvet Cake

Opskrift:

Klik på linket og se opskriften her: RED VELVET CAKE

Mexi-Lasagne

Forleden blev jeg inspireret til denne skønne ret, som et godt alternativ til den klassiske lasagne – den smagte rigtig godt og gjorde lykke i den lille familie 🙂

Mexi-lasagne

OPSKRIFT:
1 stort løg
4 store revede gulerødder
1 ds hakkede tomater
500 g hakket oksekød
3 dl kalvefond
2 fed revede hvidløg
1 hel frisk hakket chili (behold kernerne hvis retten ønskes stærk)
2 tsk. spidskommen
3 tsk. røget spansk paprika
1 spsk. med top god kvalitets kakao
en stor sjat sød soya (Ketjap Manis)
en sjat Sherryeddike
3 dl kogte brune bønner eller brune bønner fra dåse
salt og pepper

Masser af revet cheddarost mellem lagende (mængde eft. smag og behag)
En pk. med 6 stk. små hvedetortillas

Serveres med kold dip:
græsk yoghurt 10%
en sjat citronsaft
et fed revet hvidløg
salt og peber

Server evt.  Guacamole til også opskrift her!

Løg svitses, sammen med revet gulerødder og hakkede tomater (de hakkede tomater skal svitses for at den bitre smag forsvinder) tilsæt det hakkede kød, derefter til sættes kalvefond og kødet simre i mindst en time. Tilsæt resten af ingredienserne og lad det simre i 10 min. til allersidst tilsættes bønnerne, og kødet tages af varmen.

Saml retten som lasagne med tre lag, og revet ost i mellem. Afslut med tortillas på toppen og revet ost.

Bages i en forvarmet oven på 200 grader i 1/2 time – VELBEKOMME!

Frederikke´s fødselsdagskage 2012

Så blev det igen Frikkes fødselsdag d. 31. december, hvor hun hvert år bliver fejret med en speciel designet tøse-frikke-lagkage. Denne gang bestod den af: bunde bagt med rugbrød og chokolade, hindbær/jorbær skum i mellem lagende, og flødebolle skum på toppen pyntet med mørk chokolade. Kan anbefales 😉

Frikke 14 år 31.12.2012

Tøselagkagen 2012

Tøselagkagen 2012

Dit eget kunstcover på Facebook

Kunne du tænke dig at få lidt mere kulør i toppen af din Facebook, laver jeg gerne helt uden beregning dit cover med min kunst 🙂

Eks. 1

Kunstcover af Jane Andersen

Eks. 2

Cover Facebook

Eks. 3

FB Cover

Rødbedehumus

En lille smagsprøve fra min kogebog som er under udvikling…

KLIK… på billedet, så bliver det læsevenligt 🙂

Rødbedehumus a lá Jane Andersen

Indret… Se forskellen!

Her ses tydeligt hvor lidt der skal til med få midler, for at gøre en stor forskel i indretningen… Spændende opgave jeg havde sidste år i et charmerende hus, som engang var et banegårdshus… På billedet nederst til højre, kan man se siddepladserne hele vejen rundt til de ventende rejsende. Stadig er de små skønne originale detaljer bibeholdt. Men nu i et mere moderne udtryk. På mandag kommer Jyllandsposten og laver en boligreportage af huset… Bemærk! mine malerier på væggene, i højre side 🙂

Indret - se forskellen

Inspiration 2…

Eller i dette her tilfælde, et foto taget i skovbunden har givet mig inspiration til farverne på dette maleri, som er under kyndig hånd, og endnu ikke færdigt 🙂

Guldfeber på vej

Skovbund

Foto taget i skovbunden…